Stormøde 2018 – Indbydelse

Stormødet er i år inspireret af “Deep fake”:
Deep fake, a portmanteau of “deep learning” and “fake”, is an artificial intelligence-based human image synthesis technique. It is used to combine and superimpose existing images and videos onto source images or videos.

Dette er blevet til indlæg om hvordan deep learning fungerer og anvendes til “Deep fake”, fremvisning og forsøg med udstyr, der anvendes, og til sidst runder en journalist og forfatter af med at behandle emnet fake news historisk og aktuelt.

De seneste års udvikling inden for kunstig intelligens og især deep learning har sat gang i en industriel revolution, som fuldstændigt vil ændre den måde, vi arbejder med data, algoritmer og software i det hele taget. I sit oplæg vil Henrik Pedersen, Alexandra give en introduktion til deep learning og fortælle om de seneste trends, herunder anvendelse af deep learning i forbindelse med fake news.

Simon Christensen og Kasper Løvborg vil vise os ORBIT Lab og guide os gennem det udstyr og teknikker, der kan anvendes til Deep Fake.

Journalist og forfatter Pierre Collignon vil med udgangspunkt i sin aktuelle bog “Tilbage til virkeligheden” tegne et billede af den udfordring, som forskellige former for misinformation repræsenterer i dag. Han vil sammenligne situationerne omkring valg i bl.a. USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Holland for dermed at gøre os klogere på, hvad fake news og manipulation er – og hvad vi muligvis kan gøre ved det.

Tag god imod de spændende foredragsholdere og nyd dagen med de gamle studiekammerater, så vi får en spændende dag sammen. Vi glæder os til at se dig på et rigtig spændende, sjovt, tankevækkende og hyggeligt stormøde 2018.

De bedste hilsener – Stormødegruppen 2018: Jan J., Jakob K., Preben V. og Claus R.

Tilmeldingen her. Frist for tilmelding er lørdag den 27. oktober 2018.

Du kan se hvem der kommer her.

Tid og sted

Lørdag den 3. november 2018 på IT-huset (INCUBA), Lille Auditorium, Aabogade 15, 8200 Aarhus N.

Program

9.00 Morgenmad
9.25 Velkomst og indledning
9.30 “Deep learning anvendt til fake news” v. Henrik Pedersen, team leader, Visual Computing, Alexandra.
10.45 Pause og afgang til ORBIT Lab
11.00 ORBIT Lab rundvisning med fokus på teknologien, der anvendes til ”deep fake”
12.00 Frokost
13.00 ”Fake news” ud fra journalist og forfatter Pierre Collignon bog “Tilbage til virkeligheden”
14.00 Pause
14.15 ”Mystery” indlæg
15.30 Afrunding af stormødet
15.45 Pause
16.00 Generalforsamling
17.30 Pause og afgang til restaurant
19:30 Spisning i byen

Pris

For deltagelse i dagsarrangement: 128 kr
For deltagelse i aftensmiddagen: 128 kr

Tilmelding

Tilmelding foregår via foreningens hjemmeside her. Frist for tilmelding er lørdag den 27. oktober 2018.

 

Oplægsholdere

Henrik Pedersen – Alexandra Instituttet

Henrik har en bachelorgrad i datalogi og en kandidatgrad i biomedicinsk teknologi. Hans ph.d. omhandlede MR-scanning af hjertet på Aarhus Universitetshospital.
Henrik er specialiseret inden for avanceret billedbehandling og har igennem sin karriere arbejdet både som forsker og undervist i computer vision og deep learning.
Han har været med til at udvikle avancerede billedbehandlingsteknikker, som automatisk lokaliserer hjertet og måler dets pumpefunktion i MR-scanninger. Det betyder, at en computer kan gennemføre en scanning og generere en diagnostisk rapport med et tryk på en enkelt knap. Han har også arbejdet med, hvordan man lærer computere at genkende ansigtsudtryk.
Henrik arbejder bl.a. med at løse forskellige computer vision-opgaver, som inkluderer identificering og genkendelse af objekter i billeder på forskellige platforme som f.eks. Windows og iPhone.
 

Simon Christensen – ORBIT Lab

Member of Administrative Staff / ORBIT Lab Manager
Aarhus University School of Engineering – Software Engineering
Master of Science (M.Sc.), IT Product Development at Aarhus University – 2015-Summer 2017.
Bachelor of Science (B.Sc.), IT Product Development at Aarhus University – 2012-2015.
STX-education, Egaa Gymnasium 2008-2011.

Kasper Løvborg Jensen – ORBIT Lab

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet – Software Engineering

Et lille, kreativt tech-space, der på kort tid er vokset til en stor innovationsfabrik i hjertet af Campus Katrinebjerg i den nordlige del af Aarhus.

Sammen med førende forskere og eksperter fra Aarhus Universitet og en lang række store it-virksomheder som f.eks. Google, Microsoft og IBM vil Orbit Lab udfordre universitetets dygtigste og mest kreative studerende til at skabe innovative løsninger, udforske deres egne idéer og få dem sat i værk – enten i samarbejde med eksisterende virksomheder eller som startups.

Orbit Lab er pakket med kreative arbejdsområder og unikke forsøgsfaciliteter, som indeholder de nyeste teknologier inden for informations- og kommunikationsteknologi, som eksempelvis wearables, Internet of Things, virtual og augmented reality og cloud- og mobilteknologi samt adgang til eksperimentelle softwarebaserede værktøjer og infrastrukturer.

– Med Orbit Lab skaber vi et interdisciplinært miljø, hvor fremtidens tech-talenter kan udvikles, og nye, innovative idéer hurtigt omsættes til prototyper og komme ud i den virkelige verden. Vi kombinerer den dybe tekniske faglighed fra universitet og industriens eksperter med ‘Silicon Valley mentaliteten’, hvor det handler om at skabe værdi og komme hurtigt ud over rampen og turde tænke globalt og skalerbart, siger lektor og leder af Orbit Lab, Kasper Løvborg Jensen.

Pierre Collignon

Pierre Collignon er dansk-fransk, uddannet journalist fra DJH (1997) og MBA. Han har arbejdet i godt 20 år med dansk og international journalistik, bl.a. som korrespondent i Berlin, Moskva og Bruxelles. Han har været nyhedschef på Jyllands-Posten og var avisens journalistiske chefredaktør frem til september 2016. I dag er han debatredaktør på Berlingske.