Stormøde 2017 – indbydelse

Til Stormødet 2017 har vi valgt to forskellige emner: Paradokser og Digital Twins. De to emner har ikke umiddelbart nogen relation, men de er hver for sig spændende og tankevækkende.

Hans Anton Salomonsen og Carsten Fogh Nielsen fra Aarhus Universitet fortæller om paradokser, henholdsvis i matematikken og filosofien.

Bent Aksel Jørgensen fra Xcelgo og Troels Jepsen fra Grundfos vil fortælle om Digital Twins og deres fremadstormende brug i industrien.

Vi får besøg af interessante oplægsholdere, så vi får en spændende dag. Vi glæder os til at se dig på et rigtig spændende, sjovt, tankevækkende og hyggeligt stormøde 2017.


Tilmeldingen er nu lukket. Du kan se hvem der kommer her.

Tid og sted

Lørdag den 4. november 2017 på IT-huset (INCUBA), Lille Auditorium, Aabogade 15, 8200 Aarhus N.

Program

8.45 – 9.15 Morgenmad
9.15 – 9.30 Velkomst
9.30 – 10.30 En matematiker fortæller om paradokser

Hans Anton Salomonsen

10.45 – 12.00 Paradoksers og (tilsyneladende) modsætningers betydning i og for filosofien og filosofihistorien.

Carsten Fogh Nielsen

12.00 – 13.00 Frokost
13.00 – 14.30 Digitale tvillinger af automationsanlæg

Xcelgo

14.30 – 15.00 Kaffepause
15.30 – 16.30 The Journey towards Digital Twins in Product Development

Troels Jepsen

17.00 – 18.30 Generalforsamling
19:30 Middag på Restaurant Olive, Kaløgade 1 (http://olive.dk)

Pris

For deltagelse i dagsarrangement: 128 kr
For deltagelse i aftensmiddagen: 256 kr

Tilmelding

Tilmelding foregår som sædvanlig via foreningens hjemmeside her. Frist for tilmelding er lørdag den 28. oktober 2017.

 

Oplægsholdere

Hans Anton Salomonsen – Aarhus Universitet

Hans Anton Salomonsen er lektor emeritus ved Institut for Matematik, Aarhus Universitet. Ph.D. fra MIT i 1971. Institutleder 1984-2001.

Banach og Tarski viste i 1924, at det er muligt at opdele en massiv kugle i det tredimensionale rum i et endeligt antal stykker og derefter samle dem til to nye kugler af samme størrelse som den, man startede med. Opdeling i 5 dele er nok. Man behøver kun at flytte og rotere stykkerne. Da flytning og rotation bevarer volumen, og da processen fordobler volumen, tager det sig ud som et paradoks. Det kræver en forklaring, som vil blive givet i foredraget.

På YouTube kan man finde en video https://www.youtube.com/watch?v=s86-Z-CbaHA som beskriver processen. Den går dog lidt let hen over et afgørende punkt, nemlig benyttelsen af udvalgsaxiomet. Det er et centralt og kontroversielt spørgsmål i mængdelæren og dermed i matematikkens grundlag. I bogen “Matematiske Mysterier” fra Aarhus Universitetsforlag er der et kapitel “Uendelige tal”, hvor man bl.a. kan finde en uddybning af dette spørgsmål.

 

Carsten Fogh Nielsen – Aarhus Universitet

Carsten Fogh Nielsen er adjunkt i pædagogisk filosofi ved DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, hvor han arbejder med dannelses- og uddannelsesmæssige spørgsmål i et etisk og moralfilosofisk perspektiv. Derudover har han en mangeårig filosofisk interesse for populærkultur, særligt superhelte som han har udgivet skrevet flere artikler om og er blevet interviewet om til både fjernsynet, radioen og diverse aviser. I sit foredrag vil Carsten fortælle lidt om den tvetydige rolle paradokser spiller indenfor filosofien. Filosofisk ser er paradokser nemlig dels et tegn på, at der er noget galt med ens grundlæggende begrebslige definitioner, men samtidigt (og af netop denne grund) spiller paradokser ofte en konstruktiv filosofisk rolle, da de fungerer som anstødssten for udviklingen af bedre, og mere adækvate, begreber.

Hvis du vil vide mere om Carsten (og hans syn på superhelte) kan du læse dette interview med ham fra Kristeligt Dagblad:https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/den-tillidsfulde-superman-og-den-mistroiske-batman Du kan også lytte til denne episode af P1 programmet Supertanker, hvor han, sammen med filmanmelder Christian Monggaard, taler om David Lynch og Twin Peakshttp://www.dr.dk/radio/p1/supertanker/supertanker-16

Xcelgo

3D modeller anvendes i stigende omfang hele langs livscyklens af produktions- og automationsanlæg. Moderne software og computerteknologi til web og computerspil åbner for nye anvendelser, hvor unge teknikere – med adskillige år 3D-erfaring fra teenagerværelset – er en vigtig ny ressource.

Xcelgo A/S vil præsentere et par industrielle anvendelse af 3D modeller i Experior: Find fejl i styresoftware “inde på skrivebordet” inden idriftsættelse ude i fabrikken. Gå en VR-tur i et kørende sorteringsanlæg.

Troels Jepsen – Grundfos

Troels Jepsen introducerer i sit foredrag simuleringsdrevet udvikling i Grundfos. Han er i øjeblikket med til at sætte retningen for Grundfos’ digitale strategi indenfor udvikling – Digital Development.

Præsentationen har titlen: “The Journey towards Digital Twins in Product Development”

The Vision: Cutting development time in half

Introducing Digital Development in Grundfos will make our product development faster, better and cheaper. We envision digital twins at the center of product development storing all relevant data and models, accessible for everyone regardless of time zones and physical location.

We define Digital twins as digital representations of physical objects or processes – like pumps or production lines.

Digital twins enable simulation of thousands of small design variations – like geometry, materials and conditions – and give feedback in a matter of seconds or minutes instead of the days or weeks.

Troels Jepsen er Senior manager for Pump Hydraulics, Mechanical Development ved Grundfos. Troels er uddannet som M.Sc. i Mechanical engineering – altså civilingeniør fra Aalborg Universitet i 2000 med speciale i maskinkonstruktion.

Troels har i 3-4 år arbejdet med strukturelt design af vindmøllevinger ved LM Wind Power og har været med til at udvikle verdens mest energieffektive pumper, som pumpedesigner i 8 år hos Grundfos, heraf 5-6 år som manager for hydraulisk design.