“Tilbage til fremtiden” – er det lidt kryptiske tema for årets stormøde i Datalogforeningen lørdag d. 6. november 2021.
Vi har planlagt et stormøde, hvor vi får fortalt om supercomputere fra i går, i dag og dem vi måske får i morgen.
“Roads? Where we’re going we don’t need roads.”
Vi har skaffet fire meget kompetente personer til at fortælle om turen. Vi begynder dagen med at dykke ned i historien. Jørgen Staunstrup vil fortælle om tidlige hardware projekter på Daimi. Herefter tager Brian Vinter over og fortæller om nutidens supercomputere. Efter frokosten vil det handle om kvantecomputere. Det er hhv. Niels Jakob Søe Loft og Thomas Brockman Pedersen der står for den del.
Arrangementet vender i år tilbage til Matematisk Institut på Århus Universitet.
Tag godt imod de spændende foredragsholdere og nyd dagen med de gamle studiekammerater, så vi får en spændende dag sammen. Vi glæder os til at se dig på et rigtig spændende, sjovt, tankevækkende og hyggeligt stormøde 2021.
De bedste hilsener – Stormødegruppen 2021: Jan J., Majbritt K. M., Astrid Ø., Christian L. og Holger J.
Tilmeldingen foregår her. Frist for tilmelding er søndag den 31. oktober 2021.
Du kan se hvem der kommer her.
Tid og sted
Lørdag d. 6. november 2021, Matematisk institut, Århus Universitet
Program
9.00 | Ankomst og morgenmad i Vandrehallen Matematisk Institut |
9.30 | Transfer til Auditoriet + velkommen |
9.45 | Jørgen Staunstrup om tidlige hardware projekter på Daimi |
10.45 | Kaffepause |
11.00 | Brian Vinter om supercomputere |
12.00 | Frokost i Matematisk kantine |
13.00 | Niels Jakob Søe Loft om kvantecomputere |
14.00 | Kaffe + kage |
14.30 | Thomas Brockman Pedersen om kvantecomputere – spadestikket dybere |
15.30 | Pause |
16.00 | Generalforsamling |
17:30 | Transfer til restaurant |
18:00 | Middag på restaurant FF |
Pris
For deltagelse i dagsarrangement: 128 kr
For deltagelse i aftensmiddagen: 128 kr
Tilmelding
Frist for tilmelding er søndag den 31. oktober 2021.
Oplægsholdere
Jørgen Staunstrup
Jørgen Staunstrup er datalog fra 1975. Efter at have arbejdet med uddannelse, forskning og ledelse valgte han i 2015 at pensionere sig selv for at genlære at programmere (se flere detaljer her: http://www.staunstrups.dk/jst/ ). I 1980 byggede han sammen med Peter Møller-Nielsen Multi-Maren. Vi kaldte den en multi-processor, i dag ville man nok kalde det en “multi-core computer”. Formålet var primært at forske i algoritmer til denne type hardware. I foredraget vil Jørgen krydre minder fra de glade dage med Multi-Maren i starten af 80‘erne med helt friske erfaringer med den hardware, han i dag har i lommen og på sit skrivebord. |
Brian Vinter
Von Neumann ved vejs ende? I mere end 15 år har vi levet i en verden hvor computere bliver større men ikke hurtigere. Den udvikling har betydet meget for beregningsbaseret videnskab og har presset infrastrukturen i High Performance Computing, HPC, til det yderste. Nu er vi ved at være det hvor elastikken ikke kan strammes yderligere og nye beregningsmodeller er nødvendige. Foredraget vil beskrive hvor HPC er i dag, hvorfor udviklingen har været sådan, og hvordan morgendagens computer (måske) kommer til at se ud. Om taleren: Brian Vinter er i dag prodekan for forskning ved det tekniske fakultet på AU, men var før det professor på Niels Bohr Institutet og leder af HPC centeret på KU. Han har arbejdet med HPC i mere end 25 år og har bidraget med flere teknologier til feltet. Foredraget tager udgangspunkt i den forskning han netop har forladt, men tillader sig at perspektivere over hvad andre ventes at gøre over de næste 5-10 år i HPC. |
Niels Jakob Søe Loft
Kvantecomputere: software og hardware Kvantecomputere er computere, der udnytter kvantemekanikkens love til at udføre beregninger. I kvantecomputeren er den fundamentale regneenhed en kvantemekanisk bit (kvantebit/qubit), der kan betragtes som en generalisering af den klassiske computerbit. Det har store konsekvenser for den måde, computeren regner på, og kan føre til algoritmiske speed-ups, hvis man er snedig til at udnytte de nye regler. Små kvantecomputere findes allerede i laboratorier verden over, og i oplægget vil jeg også komme ind på, hvordan man i praksis laver beregninger på ens hardware. Niels Jakob Søe Loft fik sin ph.d. i fysik fra Aarhus Universitet i 2019, hvorefter han har været ansat ved Microsofts kvantecomputerprojekt i København indtil 1. okt. 2020. |
Thomas Brochmann Pedersen – Cryptomatic
Kvantecomputere: Sikkerhedstrussel eller mulighed? Eksperterne siger at Kvantecomputere er en trussel mod den eksisterende sikkerhed på Internettet. Vi ser på, hvad der ligger bag truslen og prøver at vurdere, hvor lang tid der er til ”dommedag”. I mellemtiden, er der mange ting vi kan gøre for at forberede os på kvantecomputernes ankomst: Vi kan skifte de eksisterende krypteringsalgoritmer ud med ”kvantesikre” alternativer, eller vi kan udnytte de selv samme kvantefænomener til at lave nye, og endnu mere sikre, kvantekrypteringsalgoritmer. |